Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

30.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/25


Sag anlagt den 4. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-433/09)

2010/C 24/45

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 78 og 79 i momsdirektiv 2006/112/EF (1), derved at denne medlemsstat har ladet standardforbrugsafgiften indgå i beskatningsgrundlaget for den moms, der i Østrig opkræves ved leveringen af et motorkøretøj.

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført, at standardforbrugsafgiften (NoVA) indgår i beskatningsgrundlaget for den moms, som opkræves ved leveringen af et motorkøretøj i Republikken Østrig.

Standardforbrugsafgiften udgør i det væsentlige en engangsregistreringsafgift, da dens hovedgenstand er registreringen af et motorkøretøj i Republikken Østrig. Derfor kan Domstolens praksis i sag C-98/05 (2), hvorefter en sådan afgift ikke kan indgå i beskatningsgrundlaget for moms, overføres på den foreliggende sag.


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EUT L 347, s. 1.

(2)  Domstolens dom af 1.6.2006, De Danske Bilimportører (C-98/05, Sml. I, s. 4945).