Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

27.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/24

Sag anlagt den 21. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-539/09)

2010/C 51/39

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Caeiros og B. Conte, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til artikel 248, stk. 1, 2 og 3, EF, artikel 140, stk. 2, og artikel 142, stk. 1, i forordning nr. 1605/2002 samt artikel 10 EF, idet den har nægtet at give tilladelse til, at Revisionsretten foretager kontrol i Tyskland af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er omhandlet i forordning nr. 1798/2003 og i de relevante gennemførelsesbestemmelser.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for søgsmålet er de tyske myndigheders afslag på at give Den Europæiske Revisionsret tilladelse til at foretage kontrol i Tyskland af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er omhandlet i forordning nr. 1798/2003 og i de relevante gennemførelsesbestemmelser.

Ifølge Kommissionen har Forbundsrepublikken Tyskland dermed tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 248 EF og forordning nr. 1605/2002 samt tilsidesat samarbejdsforpligtelsen i artikel 10 EF.

Revisionsrettens beføjelser skal fortolkes vidt. Revisionsretten har til opgave at kontrollere EU’s finanser og at fremsætte forslag om forbedringer. I forbindelse hermed skal den være i stand til at foretage en omfattende revision og kontrol af samtlige områder og aktører, der er forbundet med EU's indtægter og udgifter. En sådan kontrol kan også gennemføres i medlemsstaterne, der i henhold til artikel 248, stk. 3, EF, artikel 140, stk. 2, og artikel 142, stk. 1, i forordning nr. 1605/2003 samt samarbejdsforpligtelsen i artikel 10 EF er forpligtede til at yde Revisionsretten omfattende bistand i forbindelse med dens udførelse af sine opgaver. Dette indebærer tillige en forpligtelse til at lade Revisionsretten udfører den fornødne kontrol og revision med opkrævningen og anvendelsen af EU's midler.

I det foreliggende søgsmål er det præcis denne revision og kontrol, som de tyske myndigheder forbød Revisionsretten at foretage.

Forordning nr. 1798/2003 vedrører lovligheden og forskriftsmæssigheden af Fællesskabets indtægter. Forordningen er en del af et netværk af forskellige foranstaltninger, som skal sikre, at medlemsstaterne kan råde over et korrekt momsprovenu, således at Fællesskabet under de bedst mulige betingelser kan råde over egne indtægter, idet de bekæmper og forebygger svigagtig adfærd. Med henblik på at kunne kontrollere lovligheden og forskriftsmæssigheden af merværdiindtægterne er det ud fra dette perspektiv ifølge Kommissionen nødvendigt, at Revisionsretten kan kontrollere gennemførelsen og anvendelsen af forordning nr. 1798/2003. Dette indebærer, at Revisionsretten kan kontrollere, om medlemsstaterne har indført et effektivt system for samarbejde og bistand, og hvorvidt det i praksis anvendes på en tilfredsstillende måde, eller om det er nødvendigt at foretage forbedringer.

Den praktiske gennemførelse af det i forordning nr. 1798/2003 omhandlede administrative samarbejde påvirker de egne indtægter fra merværdiafgiften, som medlemsstaterne skal frigøre til fordel for Fællesskabet. Et velfungerende samarbejde på dette område er med til at forhindre momssvig og momsunddragelse og medfører automatisk flere merværdiafgiftsindtægter og dermed også en forøgelse af Fællesskabets egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften. Såfremt en medlemsstat ikke samarbejder korrekt, tilsidesætter den ikke blot sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1798/2003, men også sine forpligtelser i henhold til merværdiafgiftsdirektivet til at vedtage alle de love og administrative foranstaltninger, som er egnede til at sikre, at den merværdiafgift, som skyldes på dens område, opkræves fuldt ud.