Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

17.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol) (Bulgarien) den 26. april 2010 — Vicedirektøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter mod Auto Nikolovi OOD

(Sag C-203/10)

2010/C 195/09

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad (øverste forvaltningsdomstol)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vicedirektøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter

Sagsøgt: Auto Nikolovi OOD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter begrebet »brugte genstande«, der er defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) tillige brugte, rørlige genstande, der ikke er så individualiserede (ved mærke, model, serienummer, produktionsår osv.), at de adskiller sig fra andre genstande af samme art, men individualiseres på grundlag af artsbestemte kendetegn?

2)

Giver formuleringen »defineret som sådanne af medlemsstaterne« i artikel 311, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF, medlemsstaterne mulighed for selv at definere begrebet »brugte genstande«, eller skal direktivets definition af dette begreb gengives strikte i national lov?

3)

Er kravet i den nationale bestemmelse om, at brugte genstande skal være individuelt bestemte, i overensstemmelse med indholdet i og idéen bag den fællesskabsretlige definition af »brugte genstande«?

4)

Kan det under hensyn til de formål, som er anført i betragtning 51 i Rådets direktiv 2006/112/EF, antages, at formuleringen i artikel 314, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, »når disse varer er leveret til ham inden for Fællesskabet«, tillige omfatter indførsel af brugte genstande, som den afgiftspligtige videreforhandler selv har indført?

5)

Såfremt fortjenstmargenordningen tillige kan finde anvendelse på levering af brugte genstande foretaget af en afgiftspligtig videreforhandler, der selv har indført disse genstande: Skal den person, fra hvem den afgiftspligtige videreforhandler har erhvervet disse genstande, tilhøre en af de personkategorier, der er nævnt i artikel 314, litra a)-d)?

6)

Er opregningen af genstande i artikel 320, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF udtømmende?

7)

Skal artikel 320, stk. 1, første led, og stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den afgiftspligtige videreforhandlers ret til fradrag af den moms, han har betalt ved indførsel af brugte genstande, indtræder og kan udøves i den periode, i hvilken disse genstande blev leveret under en efterfølgende afgiftspligtig levering, på hvilken den afgiftspligtige videreforhandler anvender den almindelige afgiftsordning?

8)

Har artikel 314, litra a)-d), og artikel 320, stk. 1, første led, og stk. 2, i direktiv 2006/112/EF direkte virkning, og kan den nationale ret umiddelbart påberåbe sig disse bestemmelser under en sag som den foreliggende?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).