Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/20

Sag anlagt den 11. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-524/10)

()

2011/C 30/33

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 296-298 i momsdirektivet (1), idet den anvender en særordning for landbrugsproducenter i strid med den ved momsdirektivet indførte ordning, eftersom de berørte parter fritages for moms, og idet den anvender en standardsats for godtgørelse på nul samtidig med, at den iværksætter en væsentlig negativ kompensation ved hjælp af sine egne indtægter for at udligne momsopkrævningen.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den portugisiske lovgivning fastsætter ikke en standardgodtgørelse til landbrugsproducenter for momsen betalt i tidligere led. Efter en kontrol af de egne indtægter for årene 2004 og 2005, udført i Portugal den 13. og den 14. november 2007, oplyste de portugisiske myndigheder, at momsen betalt i tidligere led, der ikke var fradraget af landbrugere undergivet særordningen, beløb sig til ca. 5,3 % af salget i 2004 og til 7,9 % i 2005. Da de portugisiske myndigheder fandt den i landbrugssektoren opkrævede moms ualmindelig høj, iværksatte de en negativ kompensation på ca. 70 millioner EUR i 2004 ved deres beregning af grundlaget for de egne indtægter. Efter en tilbundsgående undersøgelse af om særordningen for landbrugsproducenter i Portugal var forenelig med momsdirektivet, drog Kommissionen den konklusion, at Den Portugisiske Republik ikke overholdt sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets artikel 296-298. Den fælles standardsatsordning i momsdirektivet kræver således, at der fastsættes en passende standardsats, når de relevante makroøkonomiske oplysninger viser, at momsbelastningen betalt i tidligere led af landbrugsproducenterne omfattet af denne særordning ikke har været lig med eller tæt på nul.

Medlemsstaterne har ganske vist ikke ret til at fastsætte standardsatser for godtgørelse, der overstiger momsbelastningen i tidligere led, henset til at sådanne overdrevne godtgørelser kan udgøre statsstøtte til fordel for de pågældende sektorer, men man kan ikke udlede heraf, at den portugisiske lovgivning er i overensstemmelse med momsdirektivet, for denne lovgivning fastsætter ikke nogen form for godtgørelse til de landbrugere, der er undergivet særordningen. Medlemsstaterne kan ikke blot frit ignorere de makroøkonomiske oplysninger og ganske enkelt beslutte, at det ikke er fornødent at udbetale nogen form for godtgørelse for momsen betalt i tidligere led. I et sådant tilfælde anvender medlemsstaten en særordning for sine landbrugere, der med hensyn til udformning og formål er væsentlig anderledes end den fælles standardsatsordning for landbrugsproducenter, som er fastsat og reguleret i momsdirektivets afsnit XII, kapitel 2.

Kommissionen finder ikke, at den særordning, som den portugisiske lovgivning har indført for transaktioner foretaget af landbrugsproducenter, udgør en korrekt og sammenhængende anvendelse af den fælles ordning. Denne lovgivning fritager således blot for momsen og udelukker alle landbrugsproducenter, der ikke vælger den almindelige momsordning, fuldstændig fra momssystemet. Da de landbrugere, som er omfattet af denne ordning, fortsat udgør en betydningsfuld del af den portugisiske landbrugssektor, fører den nationale lovgivers valg til en alvorlig krænkelse af princippet om, at afgiften skal finde generel anvendelse, i henhold til hvilket momsen skal opkræves på en så generel måde som muligt og have et anvendelsesområde, der omfatter alle faser af produktionen og distributionen af varer såvel som tjenesteydelser. Desuden er det ikke i nogen af momsdirektivets bestemmelser fastsat, at der skal indføres en fritagelse for transaktioner foretaget af landbrugere, og indførelse af en sådan fritagelse er direkte i strid med det nævnte direktivs artikel 296, stk. 1, der alene giver medlemsstaterne ret til at vælge mellem tre specifikt fastlagte ordninger for så vidt angår den momsmæssige behandling af landbrugsproducenter: anvendelse af den almindelige ordning, anvendelse af den forenklede ordning i afsnit XII, kapitel 1, eller anvendelse af den fælles standardsatsordning i samme afsnits kapitel 2.

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).