EU tax law WEB Bonik - C-285/11

13.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 238/8

1)

Kan begrebet »ingen faktisk levering fundet sted« ved fortolkning udledes af artikel 178, litra a) og b), artikel 14, 62, 63, 167 og 168 i direktiv 2006/112 (1), og hvis ja, falder begrebet »ingen faktisk levering fundet sted« definitionsmæssigt sammen med begrebet »skattesvig«, eller er dette sidste indeholdt i dette begreb? Hvad omfatter i direktivets forstand »skattesvig«?

2)

Kræver direktivet i lyset af definitionen af begrebet »skattesvig« og 26. og 59. betragtning, jf. artikel 178, litra b), at reglerne udtrykkeligt skal være fastsat i en retsakt udstedt af medlemsstatens højeste lovgivende organ, eller tillader det, at disse regler ikke fastsættes ad lovgivningsvejen, men i forvaltnings- (og momskontrol)praksis og retspraksis? Kan disse regler fastsættes i generelle forvaltningsakter og/eller i cirkulærer fra forvaltningen?

3)

Er begrebet »ingen faktisk levering fundet sted«, såfremt det drejer sig om et begreb, der adskiller sig fra »skattesvig« og ikke er omfattet af dettes definition, en regel som omhandlet i artikel 178, litra b), eller en foranstaltning som omhandlet i 59. betragtning til direktivet, hvis indførelse medfører, at der ikke kan ske fradrag for indgående moms, og at det fællesskabsretlige princip om det fælles merværdiafgiftssystems neutralitet bringes i fare?

4)

Må der fastsættes regler for de afgiftspligtige, hvorefter de skal kunne dokumentere de leveringer, der i omsætningskæden ligger forud for leveringen til dem (den sidste modtager og dennes leverandør), for at leveringen faktisk gælder som stedfunden, for så vidt myndigheden ikke bestrider, at de pågældende (de sidste leverandører) efterfølgende har gennemført leveringer med den samme vare i samme mængde til efterfølgende modtagere?

5)

Følger det af det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 168 og 178 i direktiv 2006/112, at en handlendes ret til fradrag for indgående moms for en given afgiftspligtig transaktion, skal afgøres

6)

Afhængig af besvarelsen af spørgsmål 5: Er de leveringer, der omhandles i hovedsagen, leveringer mod vederlag som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/112 hhv. en del af den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1?

7)

Er det tilladt, at leveringer som omhandlet i hovedsagen, og som i momsmæssig henseende er korrekt dokumenteret og anmeldt af leverandøren, og hvor modtageren også opnår ejendomsretten til den i fakturaen angivne vare, og der intet holdepunkt er for, at han har modtaget varen fra en anden person end den, der har udstedt fakturaen, ikke betragtes som leveringer mod vederlag, jf. artikel 2 i direktiv 2006/112, blot fordi leverandøren ikke blev fundet på den angivne adresse og ikke forelagde de krævede dokumenter under en momskontrol eller over for afgiftsmyndighederne ikke dokumenterede alle de omstændigheder, hvorunder leveringerne fandt sted, herunder den solgte vares oprindelse?

8)

Er det en tilladt foranstaltning til at sikre opkrævning af afgiften og forhindre skattesvig, at retten til fradrag for indgående moms gøres afhængig af den adfærd, leverandøren og/eller dennes leverandører har udvist?

9)

Afhængig af besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 5: Er det i strid med fællesskabsrettens princip om proportionalitet, ligebehandling og retssikkerhed at træffe sådanne foranstaltninger, som afgiftsmyndighederne i hovedsagen har gjort det, og som fører til udelukkelse af merværdiafgiftsreglernes anvendelse på handler, som en erhvervsdrivende har afsluttet i god tro. [Org. s. 4]

10)

Afhængig af besvarelsen af de foregående spørgsmål: Har modtageren af leveringerne under omstændigheder som i hovedsagen ret til fradrag for den moms, som leverandørerne har faktureret dette selskab?