Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

13.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 238/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 8. juni 2011 — Bonik EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto«, grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

(Sag C-285/11)

2011/C 238/13

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bonik EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« grad Varna, pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia po prihodite (direktøren for direktoratet »Klager og Opkrævningsadministration« Varna, under centraladministrationen ved Det Nationale Agentur for Indtægter)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan begrebet »ingen faktisk levering fundet sted« ved fortolkning udledes af artikel 178, litra a) og b), artikel 14, 62, 63, 167 og 168 i direktiv 2006/112 (1), og hvis ja, falder begrebet »ingen faktisk levering fundet sted« definitionsmæssigt sammen med begrebet »skattesvig«, eller er dette sidste indeholdt i dette begreb? Hvad omfatter i direktivets forstand »skattesvig«?

2)

Kræver direktivet i lyset af definitionen af begrebet »skattesvig« og 26. og 59. betragtning, jf. artikel 178, litra b), at reglerne udtrykkeligt skal være fastsat i en retsakt udstedt af medlemsstatens højeste lovgivende organ, eller tillader det, at disse regler ikke fastsættes ad lovgivningsvejen, men i forvaltnings- (og momskontrol)praksis og retspraksis? Kan disse regler fastsættes i generelle forvaltningsakter og/eller i cirkulærer fra forvaltningen?

3)

Er begrebet »ingen faktisk levering fundet sted«, såfremt det drejer sig om et begreb, der adskiller sig fra »skattesvig« og ikke er omfattet af dettes definition, en regel som omhandlet i artikel 178, litra b), eller en foranstaltning som omhandlet i 59. betragtning til direktivet, hvis indførelse medfører, at der ikke kan ske fradrag for indgående moms, og at det fællesskabsretlige princip om det fælles merværdiafgiftssystems neutralitet bringes i fare?

4)

Må der fastsættes regler for de afgiftspligtige, hvorefter de skal kunne dokumentere de leveringer, der i omsætningskæden ligger forud for leveringen til dem (den sidste modtager og dennes leverandør), for at leveringen faktisk gælder som stedfunden, for så vidt myndigheden ikke bestrider, at de pågældende (de sidste leverandører) efterfølgende har gennemført leveringer med den samme vare i samme mængde til efterfølgende modtagere?

5)

Følger det af det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 168 og 178 i direktiv 2006/112, at en handlendes ret til fradrag for indgående moms for en given afgiftspligtig transaktion, skal afgøres

a)

alene ud fra den konkrete handel, som den handlende deltager i, herunder også hans hensigt til at deltage heri, og/eller

b)

ud fra samtlige operationer, herunder forudgående og efterfølgende handler, der udgør en kæde i omsætningen, hvortil den pågældende handel hører, og med hensyntagen til hensigten hos de øvrige led i kæden, som den handlende ikke kender, og/eller hos hvem han ikke kan erhverve kendskab til fakturaudstederens handlinger og/eller undladelser og til de øvrige led i kæden, nemlig dennes tidligere leverandører, som modtageren af leverancen ikke kan kontrollere, og af hvem han ikke kan forlange en bestemt adfærd

c)

ud fra svigagtige handlinger eller hensigter hos andre led i kæden, hvis deltagelse den handlende ikke kendte, og om hvis handlinger eller hensigter det ikke kan fastslås, om den handlende kendte dem, uafhængigt af det spørgsmål, om disse handlinger eller hensigter vedrørte et tidspunkt før eller efter en given handel?

6)

Afhængig af besvarelsen af spørgsmål 5: Er de leveringer, der omhandles i hovedsagen, leveringer mod vederlag som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2006/112 hhv. en del af den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1?

7)

Er det tilladt, at leveringer som omhandlet i hovedsagen, og som i momsmæssig henseende er korrekt dokumenteret og anmeldt af leverandøren, og hvor modtageren også opnår ejendomsretten til den i fakturaen angivne vare, og der intet holdepunkt er for, at han har modtaget varen fra en anden person end den, der har udstedt fakturaen, ikke betragtes som leveringer mod vederlag, jf. artikel 2 i direktiv 2006/112, blot fordi leverandøren ikke blev fundet på den angivne adresse og ikke forelagde de krævede dokumenter under en momskontrol eller over for afgiftsmyndighederne ikke dokumenterede alle de omstændigheder, hvorunder leveringerne fandt sted, herunder den solgte vares oprindelse?

8)

Er det en tilladt foranstaltning til at sikre opkrævning af afgiften og forhindre skattesvig, at retten til fradrag for indgående moms gøres afhængig af den adfærd, leverandøren og/eller dennes leverandører har udvist?

9)

Afhængig af besvarelsen af spørgsmål 2, 3 og 5: Er det i strid med fællesskabsrettens princip om proportionalitet, ligebehandling og retssikkerhed at træffe sådanne foranstaltninger, som afgiftsmyndighederne i hovedsagen har gjort det, og som fører til udelukkelse af merværdiafgiftsreglernes anvendelse på handler, som en erhvervsdrivende har afsluttet i god tro. [Org. s. 4]

10)

Afhængig af besvarelsen af de foregående spørgsmål: Har modtageren af leveringerne under omstændigheder som i hovedsagen ret til fradrag for den moms, som leverandørerne har faktureret dette selskab?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s.1).