Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. juni 2011 — Staatssecretaris van Financiën mod Gemeente Vlaardingen

(Sag C-299/11)

2011/C 269/48

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: Gemeente Vlaardingen

Præjudicielt spørgsmål

Skal sjette direktivs (1) artikel 5, stk. 7, in initio, og litra a), læst i sammenhæng med dette direktivs artikel 11, punkt A, in initio, stk. 1, litra b), fortolkes således, at en medlemsstat kan opkræve moms af den afgiftspligtiges anvendelse af et ikke rørligt gode til en brug, der ikke er afgiftspligtig, såfremt

dette ikke rørlige gode består af et (bygnings)værk, der af tredjemand mod vederlag og i opdrag af den afgiftspligtige er frembragt på den afgiftspligtiges grundstykke, og

den afgiftspligtige forinden anvendte grundstykket til (samme) momsfrie brug i sin virksomhed og derfor ikke tidligere fradrog moms for sit eget grundstykke,

med den følge, at der opkræves moms af (værdien af) den afgiftspligtiges grundstykke?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).