Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

24.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Legfelsőbb Bíróság (Ungarn) den 29. juni 2011 — Gábor Tóth mod Nemzeti Adó-és Vámhivatal Észak-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága som retlig efterfølger til Adó-és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály Észak-magyarországi Kiheleyezett Hatósági Osztály

(Sag C-324/11)

2011/C 282/06

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Legfelsőbb Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gábor Tóth

Sagsøgt: Nemzeti Adó-és Vámhivatal Észak-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága som retlig efterfølger til Adó-és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály Észak-magyarországi Kiheleyezett Hatósági Osztály

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en retlig fortolkning, hvorefter modtageren af en faktura er udelukket fra udøvelse af fradragsretten, når fakturaudstederens licens til at drive enkeltmandsvirksomhed er blevet inddraget af de kommunale myndigheder inden opfyldelsen af kontrakten eller udstedelsen af fakturaen, i strid med princippet om afgiftsneutralitet (artikel 9 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) om det fælles merværdiafgiftssystem)?

2)

Kan den omstændighed, at indehaveren af enkeltmandsvirksomheden, som har udstedt fakturaen, ikke har anmeldt de arbejdstagere, som den pågældende beskæftiger, til myndighederne (dvs. at de udfører »sort arbejde«), og at skattemyndighederne derfor har konstateret, at indehaveren af enkeltmandsvirksomheden »ikke råder over anmeldt arbejdskraft«, henset til princippet om afgiftsneutralitet være til hinder for, at modtageren af fakturaen kan udøve fradragsretten?

3)

Kan modtageren af fakturaen anses for at udvise forsømmelighed ved ikke at undersøge, om der består et retsforhold mellem de arbejdstagere, som er beskæftiget på arbejdsstedet, og udstederen af fakturaen, eller om sidstnævnte har opfyldt sine skattemæssige oplysningsforpligtelser og øvrige forpligtelser med hensyn til disse arbejdstagere? Kan en sådan adfærd anses for at udgøre en objektiv omstændighed, som viser, at modtageren af fakturaen vidste eller burde vide, at den pågældende deltog i en transaktion, der indebar momssvig?

4)

Kan den nationale ret henset til princippet om afgiftsneutralitet tage førnævnte omstændigheder i betragtning, når den ud fra en samlet bedømmelse når frem til den konklusion, at den økonomiske transaktion ikke har fundet sted mellem de personer, som er angivet i fakturaen?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).