Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

26.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/13


Sag anlagt den 16. september 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-473/11)

2011/C 347/19

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 43, 96, 98 og 306-310, idet det har anvendt en særordning for rejsebureauer, som fastsat ved anordning nr. B71/2260 af marts 1971.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter Kommissionens opfattelse har Nederlandene har ikke gennemført særordningen for rejsebureauer. Dette følger af vedtagelsen af anordning nr. B71/2260 af 22. marts 1971 i den senest ændrede affattelse, der entydigt er i strid med den særordning for rejsebureauer, der er fastsat i momsdirektivets artikel 306-310.


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).