Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

7.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Republikken Letland) den 10. oktober 2011 — SIA »Ablessio« mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-527/11)

2012/C 6/09

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SIA »Ablessio«

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at det er til hinder for, at den kompetente myndighed kan afvise at tildele det individuelle registreringsnummer, hvorved den afgiftspligtige kan identificeres, under henvisning til at indehaveren af andelene i det afgiftspligtige selskab flere gange tidligere har fået tildelt det individuelle nummer for andre selskaber, der ikke har udført en reel økonomisk virksomhed, og at indehaveren overførte disse andele til andre personer umiddelbart efter, at det individuelle registreringsnummer var blevet tildelt?

2)

Skal direktivets artikel 214 sammenholdt med artikel 273 fortolkes således, at skatteforvaltningen, før den tildeler det individuelle registreringsnummer, har adgang til at sikre sig, at den afgiftspligtige har kapacitet til at udføre den aktivitet, der ligger til grund for opkrævning af afgiften, for så vidt som hensigten hermed er at sikre en korrekt opkrævning af momsen og at undgå svig?


(1)  EUT L 347, s. 1.