Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

14.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber), Det Forenede Kongerige den 4. marts 2011 — Purple Parking Limited, Airparks Services Limited mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

(Sag C-117/11)

2011/C 145/20

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Purple Parking Limited, Airparks Services Limited

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvilke konkrete faktorer skal den forelæggende ret tage i betragtning, når den tager stilling til, om en skattepligtig person under omstændigheder som i den foreliggende sag leverer en enkelt skattepligtig ydelse af parkeringstjenester eller to særskilte ydelser, den ene parkering og den anden passagerbefordring? I særdeleshed:

a)

Er nærværende sag omfattet af Domstolens ræsonnement i sag C-349/96, Card Protection Plan, og sag C-41/04, Levob. Kan de omhandlede transportydelser navnlig anses for biydelser i forhold til parkeringsydelserne eller så nært forbundet med dem, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele?

b)

Hvilke hensyn bør den forelæggende ret ved undersøgelsen af spørgsmål 1a) tage til udgifterne til levering af transportydelserne i modsætning til parkeringsydelserne i overensstemmelse med præmis 24-26 i Domstolens dom i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, ved vurderingen af om transportydelserne er biydelser eller ej i forhold til parkeringsydelserne?

c)

Bør den forelæggende ret, i lyset af Domstolens dom i sag C-572/07, Tellmer, navnlig præmis 21-24, ved besvarelsen af spørgsmål 1a) tage hensyn til den omstændighed, at transportelementet i ydelserne kunne blive (men ikke reelt bliver) leveret på en række forskellige måder (den skattepligtige person kunne f.eks. levere transportydelserne ved at benytte en tredjemandsleverandør, som fakturerer den skattepligtige person eller kunne benytte en tredjemandsleverandør, som kontraherer direkte med forbrugeren og fakturerer særskilt for transportydelserne), og i hvilket omfang (hvis overhovedet) er det relevant, om kontrakten giver forbrugeren ret til at vælge mellem de forskellige måder, hvorpå transportelementet kan leveres?

2)

Hvilke hensyn bør den forelæggende ret tage til princippet om afgiftsneutralitet i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der er tale om en enkelt udelelig økonomisk ydelse ved besvarelsen af spørgsmål 1a)? I særdeleshed:

a)

Afhænger svaret af, om den skattepligtige person også leverer parkeringsydelser eller transportydelser særskilt til andre forbrugerkategorier?

b)

Afhænger svaret af, hvordan andre transportydelser til og fra lufthavne, der ikke leveres af operatører af parkeringsydelser, behandles i henhold til national ret?

c)

Afhænger svaret af, om andre situationer med afgiftspligtige personers levering af parkerings- og transportydelser (som ikke involverer transport til og fra lufthavne) i henhold til national lovgivning behandles som udgørende to forskellige ydelser, hvoraf den ene er afgiftspligtig, og den anden er omfattet af nulsats?

d)

Afhænger svaret af, om den afgiftspligtige person kan påvise, at de ydelser, han leverer, konkurrerer med andre lignende ydelser, der omfatter både et parkerings- og et transportelement, enten leveret af den samme leverandør eller leveret af to særskilte leverandører? Afhænger svaret navnlig af, om den afgiftspligtige person kan vise, at de forbrugere, som ønsker at benytte deres biler til en del af turen til lufthavnen, kan opnå parkering og transport til lufthavnen fra individuelle og særskilte leverandører, f.eks. ved at parkere et sted nær en togstation og opnå togtransport fra det pågældende sted til lufthavnen eller ved at parkere et sted nær ved en lufthavn og benytte en anden type offentlig transport til lufthavnen?

e)

Hvordan skal den forelæggende ret tage hensyn til Domstolens konklusion i sag C-94/09, Kommissionen mod Frankrig, vedrørende princippet om afgiftsneutralitet og transportydelser i den pågældende sag?

3)

Er fællesskabsretten og navnlig princippet om afgiftsneutralitet til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, som udelukker nulsats for transportydelser mellem en lufthavn og en parkeringsplads, såfremt den person, der leverer transportelementet, og den person, der leverer parkeringspladselementet, er den samme person eller forbundne personer?