Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

26.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Plovdiv (Bulgarien) den 7. marts 2012 — AES-3C Maritza East 1 ЕOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Plovdiv

(Sag C-124/12)

2012/C 151/34

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Plovdiv

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AES-3C Maritza East 1 ЕOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« Plovdiv

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en ordning som den i artikel 70, stk. 1, nr. 2, i loven om merværdiafgift omhandlede, hvorefter en afgiftspligtig ikke har ret til fradrag af moms erlagt for befordringsydelser, arbejdsbeklædning og beskyttelsesudstyr samt udgifter i forbindelse med tjenesterejser, fordi disse varer og tjenester er stillet vederlagsfrit til rådighed for fysiske personer, nærmere bestemt for arbejdstagere beskæftiget hos den afgiftspligtige, i overensstemmelse med artikel 168, litra a), og artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), når følgende omstændigheder tages i betragtning:

—

Den afgiftspligtige har ikke indgået ansættelseskontrakter med arbejdstagerne, men beskæftiger dem på grundlag af en kontrakt om »tilrådighedsstillelse af personale«, som er indgået med en anden afgiftspligtig, som er de beskæftigedes arbejdsgiver

—

de modtagne befordringsydelser udgøres af transport af arbejdstagerne fra de enkelte opsamlingssteder i forskellige områder til og fra arbejdspladsen, og der findes ikke nogen organiseret offentlig transport til og fra arbejdspladsen

—

tilrådighedsstillelsen af arbejdsbeklædning og beskyttelsesudstyr er obligatorisk i henhold til loven om arbejdsforhold og loven om beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

—

med hensyn til transportydelser, arbejdsbeklædning, beskyttelsesudstyr og udgifter til tjenesterejser ville der ikke være strid om retten til fradrag af indgående moms, såfremt disse varer og tjenester var erlagt og stillet til rådighed af de beskæftigedes arbejdsgiver. I det foreliggende tilfælde erhvervedes disse varer og ydelser af en afgiftspligtig, der ikke er arbejdsgiver, men som på grundlag af en kontrakt om tilrådighedsstillelse af personale har nytten af arbejdet og bærer de hermed forbundne omkostninger?

2)

Giver artikel 176 i direktiv 2006/112/EF en medlemsstat bemyndigelse til i sammenhæng med dens tiltrædelse af Den Europæiske Union at indføre en betingelse, der begrænser retten til fradrag for indgående moms, nemlig »at goderne eller tjenesterne er bestemt til vederlagsfrie transaktioner«, når den lov, der var i kraft indtil tiltrædelsestidspunktet, ikke udtrykkeligt indeholdt en sådan begrænsning?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, følger det da heraf, at modtagne varer og tjenester er bestemt til »vederlagsfrie transaktioner«, såfremt de er købt med henblik på økonomisk virksomhed, men det — på grund af deres art — for deres anvendelse er nødvendigt, at de overlades de arbejdstagere, der beskæftiges i den afgiftspligtiges virksomhed?

(1)  EUT L 347, s. 1.