11.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 243/2 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 23. april 2012 — Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága
(Sag C-191/12)
2012/C 243/02
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kúria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal det forhold, at den afgiftspligtige person — henset til et foreliggende forbud mod fradrag — har opnået en støtte på en sådan måde, at denne ligeledes finansierer merværdiafgiften, eller har opnået en supplerende statsstøtte som kompensation for den ikke-fradragsberettigede merværdiafgift, kvalificeres som en overvæltning af afgiften i henhold til fællesskabsretten? |
2) |
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, ville besvarelsen da være den samme i det tilfælde, hvor den afgiftspligtige ikke har modtaget støtten fra medlemsstaten eller fra dennes afgiftsmyndighed, men hvor støtten derimod er blevet ydet som EU-støtte og fra medlemsstatens budget, på grundlag af den indgåede kontrakt med den part, der tildeler støtten? |
3) |
Kan princippet om tilbagebetaling, der er baseret på princippet om afgiftsneutralitet og principperne om effektivitet, ækvivalens og ligebehandling samt forbuddet mod ugrundet berigelse, anses for opfyldt i det tilfælde, hvor medlemsstatens afgiftsmyndighed — på grund af bestemmelserne om retten til fradrag, som er i strid med EU-retten — kun efterkommer den afgiftspligtiges krav om tilbagebetaling eller erstatning for så vidt angår den forholdsmæssige andel, som ikke allerede er finansieret ved den i spørgsmål 1 og 2 nævnte støtte? |