Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

11.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 23. april 2012 — Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága

(Sag C-191/12)

2012/C 243/02

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kúria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alakor Gabonatermelő és Forgalmazó Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal det forhold, at den afgiftspligtige person — henset til et foreliggende forbud mod fradrag — har opnået en støtte på en sådan måde, at denne ligeledes finansierer merværdiafgiften, eller har opnået en supplerende statsstøtte som kompensation for den ikke-fradragsberettigede merværdiafgift, kvalificeres som en overvæltning af afgiften i henhold til fællesskabsretten?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, ville besvarelsen da være den samme i det tilfælde, hvor den afgiftspligtige ikke har modtaget støtten fra medlemsstaten eller fra dennes afgiftsmyndighed, men hvor støtten derimod er blevet ydet som EU-støtte og fra medlemsstatens budget, på grundlag af den indgåede kontrakt med den part, der tildeler støtten?

3)

Kan princippet om tilbagebetaling, der er baseret på princippet om afgiftsneutralitet og principperne om effektivitet, ækvivalens og ligebehandling samt forbuddet mod ugrundet berigelse, anses for opfyldt i det tilfælde, hvor medlemsstatens afgiftsmyndighed — på grund af bestemmelserne om retten til fradrag, som er i strid med EU-retten — kun efterkommer den afgiftspligtiges krav om tilbagebetaling eller erstatning for så vidt angår den forholdsmæssige andel, som ikke allerede er finansieret ved den i spørgsmål 1 og 2 nævnte støtte?