Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

8.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 379/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 18. september 2012 — SC Fatorie SRL mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Bihor

(Sag C-424/12)

2012/C 379/25

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Oradea

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Fatorie SRL

Sagsøgt: Direcția Generală a Finanțelor Publice Bihor

Præjudicielle spørgsmål

1)

Muliggør bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF (1) at pålægge en afgiftspligtig person en sanktion i form af fortabelse af dennes ret til at fradrage momsen, hvis:

i)

den faktura, som den afgiftspligtige person har fremlagt med henblik på udøvelse af fradragsretten er udfærdiget ukorrekt af tredjemand uden anvendelse af forenklingsforanstaltningerne

ii)

den afgiftspligtige person har betalt den på fakturaen anførte moms?

2)

Er det [EU-retlige] princip om retssikkerhed til hinder for en administrativ foranstaltning hos de rumænske skattemyndigheder, som:

i)

først ved en endelig administrativ afgørelse indrømmer en ret til momsfradrag, og

ii)

efterfølgende ændrer denne afgørelse og pålægger en afgiftspligtig person at indbetale til statskassen den moms, for hvilken fradragsretten oprindeligt var udøvet, samt morarenter og bøder?

3)

Hvis:

i)

en afgiftspligtig person har betalt den af tredjemand ukorrekt på en faktura anførte moms

ii)

skattemyndighederne ikke har truffet nogen aktiv foranstaltning for at anmode tredjemand om at korrigere den ukorrekt udfærdigede faktura

iii)

fakturaen ikke længere kan korrigeres, idet tredjemand er gået konkurs, er fortabelsen af den afgiftspligtige persons ret til at fradrage momsen da forenelig med princippet om afgiftsneutralitet?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).