Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

2.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 5. november 2012 — The Bridport and West Dorset Golf Club Limited mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

(Sag C-495/12)

2013/C 32/04

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Bridport and West Dorset Golf Club Limited

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Præjudicielle spørgsmål

1)

Når de ufravigelige bestemmelser i artikel 134 anvendes på bestemmelserne i momsdirektivets (1) artikel 132, stk. 1, litra m), i forbindelse med et organ, der anses for at være et organ, som ikke arbejder med gevinst for øje, og som tilbyder ydelser i form af retten til at spille golf, hvilke eventuelle ydelser udgør »de transaktioner, der er fritaget for afgift«?

2)

Er det lovligt at begrænse fritagelse i henhold til artikel 132, stk. 1, litra m), på grundlag af, om ydelserne i form af indrømmelse af en ret til at spille golf tilbydes et medlem af det organ, som ikke arbejder med gevinst for øje?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 134 fortolkes således, at de begrænser fritagelse til kun at omfatte ydelser, der har »nær tilknytning« (i perifer forstand) til de »transaktioner, der er fritaget for afgift« eller enhver ydelse, der er omfattet af artikel 132, stk. 1, litra m)?

4)

Under omstændigheder, hvor organet, som ikke arbejder med gevinst for øje, med henvisning til sine offentligt erklærede mål regelmæssigt og konsekvent gør det muligt for ikke-medlemmer at spille golf, hvilken fortolkning skal der så anlægges af det »hovedsagelig[e] […] sigte« med at opkræve gebyret hos ikke-medlemmer?

5)

Med hensyn til artikel 134, litra b), hvad skal de »yderligere indtægter« være yderligere i forhold til?

Artikel 133, litra d)

6)

Hvis indtægter fra at yde adgang for ikke-medlemmer til sportsfaciliteter ikke skal behandles som »yderligere indtægter« i henhold til artikel 134, litra b), tillader artikel 133, litra d), i så fald en medlemsstat at udelukke sådanne indtægter fra fritagelse, hvis de vil kunne skabe konkurrenceforvridning til skade for momspligtige erhvervsvirksomheder, mens fritagelsen for indtægter fra leveringen af medlemskab til medlemmer af de samme organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, ikke samtidig ophæves, hvis medlemskontingenterne selv vil kunne skabe i det mindste en vis konkurrenceforvridning?

7)

Er det navnlig nødvendigt, at enhver betingelse, der gennemføres i henhold til artikel 133, litra d), finder anvendelse på alle ydelser, der tilbydes af organet, som ikke arbejder med gevinst for øje, der ellers er omfattet af fritagelsen, eller kan der tillades en delvis begrænsning, dvs. mulighed for fritagelse for leveringen af ydelsen i form af retten til at spille golf til medlemmer, men ikke til ikke-medlemmer, når både medlemsbaserede og ikke-medlemsbaserede ydelser er i konkurrence med kommercielle organisationer?

8)

Hvilken eventuel forskel er der mellem kravet i artikel 133, litra d), dvs. med hensyn til at kunne skabe »konkurrenceforvridning«, og kravet i artikel 134, litra b), som kun omhandler forekomsten af direkte konkurrence?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).