Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

2.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 28. oktober 2014 — Sabine Hünnebeck mod Finanzamt Krefeld

(Sag C-479/14)

(2015/C 034/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sabine Hünnebeck

Sagsøgt: Finanzamt Krefeld

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 63, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, fortolkes således, at den også er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, der for beregningen af gaveafgiften fastsætter, at fradraget i beskatningsgrundlaget i tilfælde af, at en fast ejendom, der er beliggende i denne stat, gives som gave, er mindre, når gavegiver og modtager var bosiddende i en anden medlemsstat, da gaven blev ydet, end det fradrag, der ville være blevet anvendt, såfremt mindst en af dem på dette tidspunkt havde været bosiddende i den førstnævnte medlemsstat, når en anden bestemmelse i medlemsstaten fastsætter, at det højere fradrag — under inddragelse af alle erhvervelser fra giveren ti år før og ti år efter erhvervelsen — finder anvendelse efter ansøgning fra gavemodtageren?