Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

8.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 13. marts 2015 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod National Exhibition Centre Limited

(Sag C-130/15)

(2015/C 190/02)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Sagsøgt: National Exhibition Centre Limited

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvilke relevante principper skal anvendes for at afgøre, hvorvidt en tjenesteydelse »medføre[r], at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer« som omhandlet i præmis 66 i Domstolens dom, Sparekassernes Datacenter mod Skatteministeriet, C-2/95, EU:C:1997:278, i forhold til momsfritagelsen i artikel 13, punkt B, litra d), stk. 3, i sjette direktiv (Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag) (1), herunder navnlig:

1.1.

Finder fritagelsen anvendelse på en tjenesteydelse, som den der udføres af den afgiftspligtige i den foreliggende sag, der ikke indebærer, at den afgiftspligtige debiterer eller krediterer konti, som den har kontrol over, men som, når en betalingsoverførsel finder sted, er resultatet af en beløbsoverførsel foretaget af et uafhængigt pengeinstitut?

1.2.

I en situation, hvor betaling foretages med kredit- eller debetkort, afhænger svaret på spørgsmål 1.1 da af, hvorvidt tjenesteyderen selv indhenter godkendelseskoder direkte fra kortholderens bank eller alternativt indhenter disse koder via sin udstedende bank?

1.3.

Hvilke faktorer adskiller a) en tjenesteydelse, der består af leveringen af finansielle oplysninger, foruden hvilke en betaling ikke ville blive foretaget, men som ikke er omfattet af fritagelsen (som i dom Nordea Pankki Suomi, C-350/10, EU:C:2011:532), fra b) en databehandlingsydelse, der funktionelt har den virkning, at der overføres beløb, og som ifølge Domstolen derfor kan være omfattet af fritagelsen (som i SDC-dommen i præmis 66)?

2)

Hvilke principper skal anvendes til at bestemme, hvorvidt en tjenesteydelse, som den, der udføres af den afgiftspligtige i den foreliggende sag, er omfattet af undtagelsen om »inddrivelse af fordringer« til fritagelsen i artikel 13, punkt B, litra d), stk. 3, i sjette direktiv? Navnlig hvis en tjenesteydelse i form af behandling af en betaling ved en særlig metode (f.eks. debet- eller kreditkort) i henhold til principperne i dom Axa UK, C-175/09, EU:C:2010:646, er en »inddrivelse af fordringer« under omstændigheder, hvorunder levering af tjenesteydelser skete til den person, som betalingen skulle ske til (dvs. den person, der modtager betalingen), er tjenesteydelsen da også en »inddrivelse af fordringer« under omstændigheder, hvorunder leveringen af tjenesteydelsen sker til personen, som skal foretage betalingen (dvs. den person, der foretager betalingen)? Eksisterer der endvidere under den foreliggende sags omstændigheder overhovedet »fordringer«, der skal »inddrives«?

(1)  EFT L 145, s. 1.