Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

17.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/17

Sag anlagt den 8. juni 2015 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-274/15)

(2015/C 270/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Dintilhac og C. Soulay, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af momsdirektivet (1), navnlig direktivets artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 132, stk. 1, litra f), artikel 1, stk. 2, andet afsnit, artikel 168, litra a), og artikel 178, litra a), samt artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 28, ved at indføre en momsordning vedrørende selvstændige grupper af personer, således som denne ordning er defineret ved artikel 44, stk. 1, litra y), i loi du 12 février 1979 concernant la TVA (momslov af 12.2.1979), ved artikel 1-4 i règlement grand-ducal du 21 janvier 2004, relatif à l'exonération de la TVA des prestations de services fournies à leurs membres par des groupements autonomes de personnes (storhertugelig forordning af 21.1.2004 om momsfritagelse for de tjenesteydelser, som selvstændige grupper af personer leverer til deres medlemmer), ved det administrative cirkulære nr. 707 af 29. januar 2004, for så vidt som cirkulæret indeholder forklaringer til den storhertugelige forordnings artikel 1-4, og ved den note af 18. december 2008, der blev udfærdiget af den fungerende arbejdsgruppe under Comité d'Observation des Marchés (komité til overvågning af markedet) (Cobma) efter aftale med Administration de l'Enregistrement et des Domaines (luxembourgsk skatte- og afgiftsmyndighed).

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det fremgår af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), at medlemsstaterne momsfritager »levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning«.

Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at den i Luxembourg gældende lovgivning ikke indskrænker momsfritagelsen til kun at gælde de af den selvstændige gruppe af personer leverede ydelser, der er direkte nødvendige for de ikke-afgiftspligtige eller momsfritagne aktiviteter, som udføres af gruppens medlemmer.

Kommissionen finder desuden, at de medlemmer af en selvstændig gruppe af personer, der udfører afgiftspligtige aktiviteter for en del af deres omsætning, i medfør af luxembourgsk ret kan fradrage den moms, som den selvstændige gruppe af personer er blevet faktureret for sine køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand, i den moms, som medlemmerne selv skylder, selv om det i henhold til momsdirektivets artikel 168 forholder sig således, at retten til at fradrage indgående moms udelukkende indrømmes de afgiftspligtige personer, der erhverver de momspålagte varer og ydelser, og som anvender dem for at dække et umiddelbart behov i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner.

Endelig har Kommissionen gjort gældende, at momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 28 er til hinder for den nationale lovgivning, for så vidt som denne fastsætter, at i det tilfælde, hvor et medlem af en selvstændig gruppe af personer erhverver varer og ydelser fra tredjemand i eget navn, men for gruppens regning, er den transaktion, der for dette medlem består i at henføre de således påførte udgifter til gruppen, udelukket fra momsområdet.

(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).