Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

3.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 363/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 23. juli 2015 — Landkreis Potsdam-Mittelmark mod Finanzamt Brandenburg

(Sag C-400/15)

(2015/C 363/24)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Landkreis Potsdam-Mittelmark

Sagsøgt: Finanzamt Brandenburg

Præjudicielt spørgsmål

§ 15, stk. 1, andet punktum, i den tyske momslov bestemmer, at levering, indførsel eller erhvervelse inden for Fællesskabet af en vare, som en erhvervsdrivende for mindre end 10 %’s vedkommende anvender erhvervsmæssigt, ikke anses for at være bestemt for virksomheden — og ophæver i så henseende retten til at fradrage indgående moms.

Ordningen bygger på artikel 1 i Rådets beslutning af 19. november 2004 (2004/817/EF (1)), der ved fravigelse fra artikel 17, stk. 2, i sjette direktiv 77/388/EØF bemyndiger Tyskland til at ophæve fradragsretten for moms på udgifter til varer eller tjenesteydelser, når den afgiftspligtige persons eller den afgiftspligtige persons personales privatforbrug eller mere generelt en ikke-erhvervsmæssig anvendelse af disse udgør over 90 % af den samlede anvendelse.

Gælder denne bemyndigelse — i overensstemmelse med dens ordlyd — kun i de tilfælde, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (artikel 26 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem), eller derudover i samtlige tilfælde, hvor en vare eller en tjenesteydelse kun delvist anvendes erhvervsmæssigt?


(1)  EUT L 357, s. 33.