Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

3.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 363/22


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 10. august 2015 — GROFA GmbH mod Hauptzollamt Hannover

(Sag C-435/15)

(2015/C 363/28)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GROFA GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hannover

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Finder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1249/2011 af 29. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur (1) tilsvarende anvendelse på de produkter, som er genstand for hovedsagen (GoPro HERO3 »Black Edition«, »Black Edition Surf« og »Black Edition Motorsport«)?

b)

Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende:

Er gennemførelsesforordning nr. 1249/2011 gyldig?

2)

Hvis spørgsmål 1 a) eller 1 b) besvares benægtende:

a)

Finder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 876/2014 af 8. august 2014 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (2) tilsvarende anvendelse på de produkter, som er genstand for hovedsagen?

b)

Hvis dette spørgsmål besvares bekræftende:

Er gennemførelsesforordning nr. 876/2014 gyldig?

3)

Hvis spørgsmål 1 a) eller 1 b) besvares benægtende:

Skal Kommissionens forklarende bemærkninger til underposition 8525 8030 og underposition 8525 8091 og 8525 8099 i den kombinerede nomenklatur (3) fortolkes således, at der også foreligger en optagelse af »en enkelt videosekvens af en varighed på 30 minutter eller derover«, hvis videosekvensen optages i separate filer, som hver har en varighed på under 30 minutter, hvis betragteren under afspilningen af optagelsen ikke kan registrere skiftet mellem filerne?

4)

Hvis spørgsmål 1 a) eller 1 b) besvares benægtende, og spørgsmål 2 a), 3 b) og 3 besvares bekræftende:

Er det til hinder for at tarifere videokameraer, som kan optage signaler fra eksterne kilder, i underposition 8525 8099, at de ikke kan gengive disse signaler via en ekstern fjernsynsmodtager eller en ekstern monitor?


(1)  EUT L 319, s. 39.

(2)  EUT L 240, s. 12.

(3)  EUT 2015 C 76, s. 1.