Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

21.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landessozialgericht Rheinland-Pfalz, Mainz (Tyskland) den 22. september 2015 — Alphonse Eschenbrenner mod Bundesagentur für Arbeit

(Sag C-496/15)

(2015/C 429/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landessozialgericht Rheinland-Pfalz, Mainz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alphonse Eschenbrenner

Sagsøgt: Bundesagentur für Arbeit

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er det foreneligt med reglerne i primær og/eller sekundær EU-ret (navnlig artikel 45 TEUF (tidligere EF-traktatens artikel 39) og artikel 7 i forordning (EU) nr. 492/2011 (1)), at der for så vidt angår en arbejdstager, der i første omgang var beskæftiget i Tyskland, der bor i en anden medlemsstat, der ikke er indkomstskattepligtig i Tyskland, og for hvis vedkommende insolvensydelse [»Insolvenzgeld«] i henhold til de bestemmelser, der gælder for ham, ikke er underlagt skat, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens fiktivt opkræves den skat af den for beregningen af den insolvensydelse, der tilkommer arbejdstageren, tilgrundliggende arbejdsløn, som ville blive opkrævet ved fradrag i lønnen, hvis arbejdstageren var indkomstskattepligtig i Tyskland, når denne ikke længere kan gøre kravet på den resterende bruttoløn gældende over for arbejdsgiveren?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, foreligger der da overensstemmelse med reglerne i primær og/eller sekundær EU-ret, såfremt arbejdstageren i den omhandlede situation stadig kan gøre kravet på den resterende bruttoløn gældende over for arbejdsgiveren?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen EØS-relevant tekst (EUT L 141, s. 1).