Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

17.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 19. februar 2016 — SC Paper Consult SRL mod Direcția Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca og Administrația Județeană a Finanțelor Publice Bistrița Năsăud

(Sag C-101/16)

(2016/C 175/09)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Paper Consult SRL

Sagsøgt: Direcția Regională a Finanțelor Publice Cluj Napoca og Administrația Județeană a Finanțelor Publice Bistrița Năsăud

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er direktiv 2006/112/EF (1) til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til at fradrage moms med den begrundelse, at den afgiftspligtige person i det foregående omsætningsled, som har udstedt fakturaen med angivelse af udgiften og momsen, er blevet erklæret inaktiv af skattemyndighederne?

2)

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, er direktiv 2006/112/EF under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder da til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det er tilstrækkeligt for at kunne nægte retten til at fradrage moms, at fortegnelsen over afgiftspligtige personer, der er erklæret inaktive, slås op ved Agenția Națională de Administrare Fiscalăs kontor, og at den omhandlede fortegnelse offentliggøres på Agenția Națională de Administrare Fiscalăs hjemmeside, i rubrikken Almene oplysninger — Oplysninger om økonomiske aktører?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).