Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 1. august 2016 — »Chez Elektro Balgaria« AD mod Yordan Kotsev

(Sag C-427/16)

(2016/C 371/07)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»Chez Elektro Balgaria« AD

Sagsøgt: Yordan Kotsev

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 101, stk. 1, TEUF (forbud mod at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed, ifølge hvilken en sammenslutning af virksomheder, som udøver liberale erhverv (det øverste advokatråd), har beføjelse til på grundlag af en af staten overdraget kompetence på forhånd at fastsætte minimumspriser på de ydelser, som disse virksomheder udfører (advokatsalærer)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 5, in fine (i den del, hvor denne bestemmelse ikke tillader en nedsættelse af advokatsalæret under en fastsat minimumsstørrelse) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 132, nr. 5, i lov om advokatvirksomhed (vedrørende anvendelsen af denne lovs artikel 136, stk. 1) i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

4)

Er artikel 56, stk. 1, TEUF (forbud mod begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser) til hinder for artikel 36, stk. 2, i lov om advokatvirksomhed?

5)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF?

6)

Er den civile retsplejelovs artikel 78, stk. 8, i strid med direktiv 77/249 (1) (for så vidt angår retten for personer, som repræsenteres af juridiske rådgivere, til at forlange advokatsalærer)?

7)

Er artikel 2a i de supplerende bestemmelser til bekendtgørelse nr. 1 i strid med direktiv 2006/112 (2), som tillader at anse momsen for en bestanddel af prisen for en ydelse, der er udført i forbindelse med udøvelse af et liberalt erhverv (vedrørende indregningen af momsen som en del af det skyldige advokatsalær)?


(1)  Rådets direktiv 77/249/EØF af 22.3.1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 78, s. 17).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).