Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

31.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 17. august 2016 — Finanzamt Bingen-Alzey mod Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

(Sag C-462/16)

(2016/C 402/21)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Bingen-Alzey

Sagsøgt: Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Præjudicielt spørgsmål

Er en medicinalvirksomhed, der leverer lægemidler, på grundlag af praksis fra Den Europæiske Unions Domstol (dom Elida Gibbs af 24.10.1996, C-317/94 (1)) og henset til unionsrettens ligebehandlingsprincip berettiget til en nedsættelse af afgiftsgrundlaget i henhold til artikel 90 i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, når

virksomheden leverer disse lægemidler til apoteker via grossister,

apotekerne på afgiftspligtig vis leverer varerne til privat sygeforsikrede,

den, der forsikrer imod udgifter forbundet med sygdom (det private sygeforsikringsselskab), refunderer de forsikrede udgifterne til køb af lægemidlerne og

medicinalvirksomheden som følge af en retlig ordning er forpligtet til at betale et »afslag« til det private sygeforsikringsselskab?


(1)  EU:C:1996:400, Sml.I, s. 5339, præmis 28 og 31.

(2)  EUT L 347, s. 1.