Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

8.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel București (Rumænien) den 8. februar 2017 — Gamesa Wind România S.R.L. mod Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor og Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

(Sag C-69/17)

(2017/C 144/35)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gamesa Wind România S.R.L.

Sagsøgte: Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor og Agenția Națională de Administrare Fiscală — Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i særdeleshed artikel 213, 214 og 273) under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder til hinder for nationale bestemmelser eller en skatteretlig praksis, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kan udøve retten til at fradrage moms i forbindelse med flere momsangivelser efter genaktivering af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer, fordi den omhandlede moms vedrører køb gennemført i en periode, hvor den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer var inaktivt?

2)

Er Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (i særdeleshed artikel 213, 214 og 273) under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder til hinder for nationale bestemmelser eller en skatteretlig praksis, hvorefter en afgiftspligtig person ikke kan udøve retten til at fradrage moms i forbindelse med flere momsangivelser efter genaktivering af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer, fordi den omhandlede moms vedrører køb gennemført i en periode, hvor den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer var inaktivt, selv om den omhandlede moms fremgår af fakturaer udstedt efter genaktiveringen af den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer?


(1)  EUT 2006 L 347, s. 1.