16.10.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 347/16 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus (Estland) den 8. august 2017 — AS Viking Motors, OÜ TKM Beauty Eesti, AS TKM King, Kaubamaja AS og Selver AS mod Tallinna linn, Maksu- ja Tolliamet
(Sag C-475/17)
(2017/C 347/20)
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Riigikohus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AS Viking Motors, OÜ TKM Beauty Eesti, AS TKM King, Kaubamaja AS og Selver AS
Sagsøgt: Tallinna linn, Maksu- ja Tolliamet
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 401 i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) fortolkes således, at den er til hinder for en national afgift, som anvendes generelt og fastsættes proportionalt med prisen, men som ifølge de relevante bestemmelser kun opkræves, når der sælges en vare eller en ydelse til en forbruger, således at den endelige afgiftsbyrde i sidste instans påhviler forbrugeren, og som bringer det fælles momssystems funktion i fare og fordrejer konkurrencen?
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).