Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go
201807200102012922018/C 276/303292018CJC27620180806DA01DAINFO_JUDICIAL20180517212222

Sag C-329/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 17. maj 2018 — Valsts ieņēmumu dienests mod SIA »Altic«


C2762018DA2120120180517DA0030212222

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 17. maj 2018 — Valsts ieņēmumu dienests mod SIA »Altic«

(Sag C-329/18)

2018/C 276/30Processprog: lettsisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Valsts ieņēmumu dienests

Sagsøgt: SIA »Altic«

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 168, litra a), i direktiv [2006/112/EF] ( 1 ), henset til formålet med forordning (EF) nr. 178/2002 ( 2 ) om at sikre fødevaresikkerheden (som bl.a. opfyldes ved at sikre, at fødevarer kan spores), fortolkes således, at den ikke er til hinder for et afslag på at fradrage den indgående afgift, i tilfælde af at den afgiftspligtige person, der indgår i fødevarekæden, i forbindelse med udvælgelsen af sin medkontrahent ikke har udvist større omhu (ud over den sædvanlige handelspraksis), som i det væsentlige består i en forpligtelse til at foretage kontroller af medkontrahenten, men som samtidig har kontrolleret fødevarernes kvalitet, hvorved formålet med forordning nr. 178/2002 er opfyldt?

2)

Indebærer kravet efter artikel 6 i forordning nr. 852/2004 ( 3 ) og artikel 31 i forordning nr. 882/2004 ( 4 ) om registrering af fødevarevirksomheder, fortolket i lyset af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112/EF, at en kontrahent, der indgår aftale med denne virksomhed, skal foretage en kontrol af dennes registrering, og er denne kontrol nødvendig med henblik på at afgøre, om denne kontrahent vidste eller burde have vidst, at den pågældende deltog i en transaktion med en fiktiv virksomhed, i betragtning af de særlige omstændigheder ved den nævnte transaktion?


( 1 ) – Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.1.2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT 2002, L 31, s. 1).

( 3 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29.4.2004 om fødevarehygiejne (EUT 2004, L 139, s. 1).

( 4 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29.4.2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT 2004, L 165, s. 1).