27.8.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 301/17 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 18. juni 2018 — Infohos mod Belgische Staat
(Sag C-400/18)
(2018/C 301/23)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Infohos
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (1) af 17. maj 1977, nu artikel 132, stk. 1, litra f), i direktiv 2006/112/EF (2) af 28. november 2006 fortolkes således, at denne bestemmelse tillader medlemsstaterne at knytte en eksklusivitetsbetingelse til den heri omhandlede fritagelse, hvorved en selvstændig forening, der ligeledes leverer tjenesteydelser til ikke–medlemmer, bliver fuldt momspligtig også af tjenesteydelser til medlemmer?
(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s. 1).
(2) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).