Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

4.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 153/30


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Det Forenede Kongerige) den 14. maj 2009 — Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs mod Axa UK plc

(Sag C-175/09)

2009/C 153/59

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Her Majesty’s Commissioners of Revenue and Customs

Sagsøgt: Axa UK plc

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvad karakteriserer en fritagen tjenesteydelse, som »medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer«?, herunder:

a)

Finder fritagelsen anvendelse på tjenesteydelser, som ellers ikke ville skulle præsteres af nogen af de finansielle institutioner, som (i) debiterer en konto, (ii) tilsvarende krediterer en anden konto, eller (iii) udfører en opgave, som ligger mellem (i) eller (ii)?

b)

Finder fritagelsen anvendelse på tjenesteydelser, som ikke omfatter udførelse af opgaver, som består i at debitere en konto og tilsvarende kreditere en anden konto, men som kan, når resultatet er en overførsel af beløb, anses for at være årsagen til denne overførsel?

2)

I lyset af SDC-dommen, præsterer en erhvervsdrivende (som ikke selv er en bank) en fritagen tjenesteydelse i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, når de opgaver, som han udfører for sin klient (1) omfatter opkrævning, behandling og viderebetaling af beløb, som en tredjepart skylder kunden, herunder navnlig opgaver, som består i:

a)

videresendelse af oplysninger til tredjepartens bank med anmodning om, at der foretages en betaling fra tredjepartens bankkonto til den erhvervsdrivendes egen konto i henhold til en løbende tilladelse fra denne tredjepart til banken (i henhold til en betalingsserviceordning), og dernæst, hvis banken gennemfører betalingen:

b)

instruktion til den erhvervsdrivendes egen bank om overførsel af beløb fra hans bankkonto til klientens bankkonto, men som (2) ikke omfatter opgaver, som består i a) debitering af en bankkonto, b) tilsvarende kreditering af en anden bankkonto, eller c) udførelse af enhver form for opgave, som ligger mellem a) og b)?

3)

Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2 (ovenfor), om den tjenesteydelse, som er beskrevet i dette spørgsmål, præsteres ved en videresendelse af oplysningerne til et elektronisk system, som dernæst automatisk kommunikerer med den pågældende bank, selv hvis videresendelsen af oplysningerne ikke altid medfører, at der sker en overførsel (eksempelvis fordi tredjeparten har annulleret sin løbende tilladelse til banken, eller der ikke er tilstrækkelige midler på hans konto)?