Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

Share

Highlight in text

Go

18.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 1. december 2011 — TVI Televisão Independente SA mod Fazenda Pública

(Sag C-618/11)

2012/C 49/26

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TVI Televisão Independente SA

Sagsøgt: Fazenda Pública

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er CIVA’s artikel 16, stk. 1, som fortolket i den appellerede dom (hvorefter visningsafgiften for kommercielle reklamer er forbundet med leveringen af reklameydelser og derfor skal medregnes i en tjenesteydelses momsgrundlag), forenelig med bestemmelsen i artikel 11, del A, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/EF (1) (nu artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 (2)) og navnlig med begrebet »den modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner«?

2)

Er CIVA’s artikel 16, stk. 6, litra c), som fortolket i den appellerede dom (hvorefter visningsafgiften for kommercielle reklamer ikke udgør et beløb betalt i modtageren af tjenesteydelsens navn og for dennes regning, selv om den bogføres tredjemands interimskonti og er rettet til offentlige organer, og derfor medregnes i momsgrundlaget), forenelig med bestemmelsen i artikel 11, del A, stk. 3, litra c), i direktiv 77/388/EF [nu artikel 79, litra c) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006] og navnlig med begrebet »beløb, som en afgiftspligtig person modtager fra køber eller aftager som tilbagebetaling af omkostninger afholdt i disses navn og for disses regning, og som i hans bogholderi godskrives en interimskonto«?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).