Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/17


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene), den 19. december 2011 — Staatssecretaris van Financiën, den anden part: X BV

(Sag C-651/11)

2012/C 73/30

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Appellant: Staatssecretaris van Financiën

Indstævnte: X BV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en overdragelse af 30 procent af andelene i et selskab — som overdrageren udfører momspligtige tjenesteydelser for — sidestilles med (delvis) overdragelse af en samlet formuemasse som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, stk. 8, og/eller af tjenesteydelser som omhandlet i dette direktivs artikel 6, stk. 5 (1)?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan den i dette spørgsmål omhandlede overdragelse sidestilles med (delvis) overdragelse af en samlet formuemasse som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, stk. 8, og/eller af tjenesteydelser som omhandlet i dette direktivs artikel 6, stk. 5, såfremt de øvrige andelsejere, som også udfører momspligtige tjenesteydelser for det selskab, hvis andele overdrages, (så godt som) samtidigt overdrager alle de andre andele i selskabet til den samme person?

3)

Såfremt også det andet spørgsmål besvares benægtende, kan den i første spørgsmål omhandlede overdragelse da betragtes som en (delvis) overdragelse af en virksomhed som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, stk. 8, og/eller artikel 6, stk. 5, når henses til, at denne overdragelse hænger nøje sammen med en managementfunktion, som er udført for deltagelsen?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).