Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

24.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/8

Sag anlagt den 23. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-284/09)

2009/C 256/15

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF i tilfælde, hvor et moderselskab ikke har opnået den minimumsandel i datterselskabets kapital, som kræves i direktiv 90/435 (1) og — for så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge — artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet Tyskland underkaster udbytte, der udloddes til et selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en højere beskatning end udbytte, der udloddes til et selskab, som er hjemmehørende i Forbundsrepublikken Tyskland.

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for søgsmålet er de tyske regler om beskatning af udbytteudlodninger. Ifølge bestemmelserne i den tyske indkomstskattelov kan moderselskaber, som er ubegrænset skattepligtige i Tyskland, modregne den indeholdte kildeskat ved fastsættelsen af deres selskabsskat. Derved bliver tyske moderselskaber, økonomisk set, fritaget for kildebeskatningen. For moderselskaber, som er begrænset skattepligtige i Tyskland, er det derimod kun muligt at blive fuldstændigt fritaget for kildebeskatningen, hvis moderselskabets kapitalandel i datterselskabet lever op til kravet om en mindre kapitalandel i direktiv 90/435. For begrænset skattepligtige moderselskaber med en mindre kapitalandel end denne mindstedeltagelse er der ifølge tysk ret ingen fritagelse for kildebeskatning, sådan som det er tilfældet for ubegrænset skattepligtige moderselskaber. På grund af disse lovbestemmelser bliver tyske udbytteudlodninger til moderselskaber fra andre medlemsstater behandlet anderledes skatteretligt end udbytteudlodninger til moderselskaber, der er ubegrænset skattepligtige i Tyskland.

Ifølge Kommissionen strider denne forskelsbehandling mod det grundlæggende princip om kapitalens frie bevægelighed, idet den vil kunne afholde skatteydere, der er hjemmehørende i andre medlemsstater eller i EØS, fra at investere i Tyskland.

Det følger af bestemmelserne i EF-traktaten og EØS-aftalen vedrørende frie kapitalbevægelser, at når en medlemsstat tilstår fordele ved udbyttebeskatning, må disse fordele ikke begrænses til beskatningen af indenlandske modtagere af udbytter. Det må ikke føre til en skatteretlig forskelsbehandling mellem indenlandske udbyttemodtagere og sådanne i andre medlemsstater eller EØS-stater; indenlandsk indrømmede skattemæssige fordele skal også tilstås aktionærer eller andelshavere fra andre medlemsstater eller EØS-stater. I tilfælde som det foreliggende, hvor den berørte medlemsstat har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med de andre medlemsstater, kan denne medlemsstat kun påberåbe sig disse aftaler, når deres fradragsbestemmelser fuldstændig og på samme måde som det indenlandske skatteretssystem for indenlandske selskabsdeltagere udligner dobbeltbeskatning i forhold til aktionærer eller andelshavere fra andre medlemsstater eller EØS-stater.

Dette er imidlertid ikke tilfældet med hensyn til de aftaler, som Tyskland har indgået med de andre medlemsstater. Disse aftaler fastsætter ganske vist bestemmelser om fradrag for tysk kildeskat mod den skyldige skat i moderselskabets medlemsstat med det formål at undgå dobbeltbeskatning, men det beløb, der fradrages, kan imidlertid ikke overstige den del af den før fradrag skyldige skat, som påhviler indkomst fra Tyskland. Fradraget bliver således begrænset, idet der ikke er foreskrevet en godskrivelse af et eventuelt tilgodehavende for differencen mellem skattetilsvaret i den berørte medlemsstat og den tyske kildeskat, og en sådan godskrivelse er derved udelukket.

Med hensyn til en eventuel retfærdiggørelse af den foreliggende overtrædelse bemærkes, at Tyskland under den administrative procedure ikke har fremført nogen tvingende almene hensyn, som kan retfærdiggøre det omtvistede skattesystem.

(1)  Rådets direktiv 90/435/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6).