Available languages

Taxonomy tags

Info

References in this case

References to this case

Share

Highlight in text

Go

24.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz (Østrig) den 3. oktober 2008 — Haribo Lakritzen Hans Riegel BetriebsgmbH mod Finanzamt Linz

(Sag C-436/08)

(2009/C 19/18)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Haribo Lakritzen Hans Riegel BetriebsgmbH

Sagsøgt: Finanzamt Linz

Præjudicielle spørgsmål

1)

Strider det mod fællesskabsretten, såfremt en national myndighed med henblik på fjernelse af forskelsbehandling af udlandsandele, som ifølge lovens ordlyd til forskel fra indlandsandele først med virkning fra en andelstærskel på 25 % (ifølge de nugældende regler 10 %) er fritaget for skat, anvender modregningsmetoden, fordi dette resultat efter en afgørelse fra Østrigs Verwaltungsgerichtshof kommer nærmest lovgivers (hypotetiske) vilje, mens der ville indtræde en skattefritagelse, såfremt man blot undlod at anvende det diskriminerende krav om andele på 25 % (nu 10 %) for udlandsandele?

2)

Strider det mod fællesskabsretten, såfremt indlandsandele er fritaget i almindelighed, mens man ved udlandsandele på under 25 % (nu 10 %) anvender modregningsmetoden, og andelshavere belastes med et beviskrav vedrørende den udenlandske, første (selskabs)skat, der enten slet ikke kan opfyldes eller kun kan opfyldes under anvendelse af uforholdsmæssige midler, og såfremt

—

henholdsvis indlandsandele på under 25 % (nu 10 %) er fritaget, og modregningsmetoden anvendes ved udlandsandele på under 25 % (nu 10 %), og andelshavere belastes med et beviskrav, som enten slet ikke kan opfyldes eller kun kan opfyldes under anvendelse af uforholdsmæssige midler,

—

henholdsvis indlandsandele i almindelighed og udlandsandele med virkning fra 25 % (nu 10 %) er fritaget, mens man anvender modregningsmetoden ved udlandsandele under denne tærskel, og andelshaverne belastes med et beviskrav, som enten slet ikke kan opfyldes eller kun kan opfyldes under anvendelse af uforholdsmæssige midler?

2.1.

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, spørges: Strider det mod fællesskabsretten, såfremt den skattepligtige for at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning pålægges bevisbyrden vedrørende den udenlandske, første (selskabs)skat, skønt han enten slet ikke kan opfylde denne bevisbyrde eller kun kan opfylde den under anvendelse af uforholdsmæssige midler, mens beviset ville kunne føres af myndighederne under anvendelse af direktivet om administrativt samarbejde?

3)

Strider det mod fællesskabsretten, såfremt man for tredjelandsandele på under 25 % (nu 10 %), som falder ind under anvendelsesområdet for de frie kapitalbevægelser, har forudset modregningsmetoden, hvorved beviset for den i udlandet først betalte (selskabs)skat, på grund af den ringe deltagelsesgrad enten slet ikke kan føres eller kun kan føres under anvendelse af uforholdsmæssige midler, mens man for indlandsandele i almindelighed, altså uafhængigt af deltagelsesgraden, har forudset fritagelsesmetoden, hvorfor der altid vil indtræde en undgåelse af den økonomiske dobbeltbeskatning?

3.1.

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, spørges: Strider det imod fællesskabsretten, såfremt indtægt fra tredjelandsandele afskæres fra fritagelse, for så vidt deltagelsesgraden ligger under 25 % (nu 10 %), skønt fritagelsen for indtægt over denne grænse ikke er undergivet særlige betingelser, hvis overholdelse kun ville kunne kontrolleres på den måde, at der indhentes oplysninger fra de kompetente myndigheder i den pågældende stat, idet fritagelsen i disse tilfælde dog ydes uden yderligere krav?

3.2.

Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, spørges: Strider det mod fællesskabsretten, såfremt indtægt fra tredjelandsandele afskæres fra modregning med den udenlandske selskabsskat, for så vidt deltagelsesgraden ligger under 25 % (nu 10 %), skønt skattefritagelsen for indtægt fra andele over denne grænse ikke er undergivet særlige betingelser, hvis overholdelse kun ville kunne kontrolleres på den måde, at der indhentes oplysninger fra de kompetente myndigheder i den pågældende stat, idet fritagelsen i disse tilfælde dog ydes uden yderligere krav?